Volontør beretning: Nu nærmer julen sig i Uganda

Her er ingen sne eller slud, ingen kulde og heller intet sjap – alligevel er der ingen tvivl: julen er på vej!

 

Nu nærmer julen sig, også her i Uganda. Ligesom i Danmark, fejrer uganderne jul, og de elsker det!

 

Her i Uganda er jul ikke helt det samme som i Danmark, med sne og julemænd, englepyntede juletræer, gaver, flæskesteg og risalamande, men alligevel har vi nogle ting til fælles med uganderne, når det handler om at fejre jul.

 

I Uganda fejres julen d. 25 december. Ligesom vi i Danmark har advent, som en forberedelse til- og en glæde over julens kommen, har de i Uganda i stedet to forberedelsesdage lige inden juledag. Der er d. 23 december hvor de slagter gris og d. 24 december hvor de slagter ko. Disse dage er helt specielle fordi ugandaerne kun meget sjældent spiser kød, da mange er fattige og kød er en dyr luksusvare.
Højdepunktet ved julen i Uganda er for mange kirkegangen med bøn og lovprisning af Gud omkring Jesu fødsel. Når man nævner jul for børnene her i Uganda, lyser de op af glæde. Glæden er ikke den samme som hos mange danske børn, som ofte glæder sig meget til de mange gaver de får, for der er ikke den samme tradition for at give julegaver hernede i Uganda. Det børnene glæder sig over er Jesu fødsel, julemaden og især sodavand. Vi har snakket med nogle af eleverne på vores skole, Kyannanjula om julen og hvad den betyder for dem. For eksempel siger Nannyonga Promise på 12 år at det hun glæder sig mest over i julen er Bibelen, mens Kintu David nævner at det han bedst kan lide ved julen er at gå i kirke for at bede.

Kintu David, 11 år
Nannyonga Promise, 12 år

 

Det er tydeligt at mærke på både børnene og de voksne hernede at fokuset i julen klart er på julens glade budskab; Jesu fødsel og uden den samme trængsel og alarm som man finder i det store gaveræs og julemadsmedley i Danmark.
Til hverdag her i Uganda spiser mange ”Matooke” (kogt banan), porsho (en kogt majsmelsblanding) og bønner, mad der alt sammen er næsten udelukkende kulhydrater og derfor fattigt på fedt og proteiner. Det spiser de hver eneste dag, til hvert måltid, da det er det de dyrker og derfor det billigste. Derfor er det en helt enorm glæde i sig selv, at får lov at spise kartofler, ris, fisk, peanut-sovs og især kød, da det smager af mere og bedre og indeholder både kulhydrater, fedt og proteiner. Nannyonjo Lillian på 12 år, også en af vores elever på Kyannanjula glæder sig mest over fisken til jul, da det er sundt og nærende og forskelligt fra det hun plejer at spise til hverdag.

Nannyonjo Lillian, 12 år:

 

I Danmark finder man både muslimer, kristne, ateister og mange andre trosretninger. Både praktiserende kristne, kultur-kristne og ateister går oftest i kirke juleaften. For praktiserende kristne drejer julen sig om Jesu fødsel og deraf kommer grunden til at komme i kirken og høre julens glade budskab. For kultur-kristne og ateister drejer julen sig ofte om samvær med familien, god mad og gaver og derfor bliver grunden til at gå i kirke oftest bare en gammel tradition. For mange er det den eneste gang de kommer i kirke om året. Her i Uganda er det helt anderledes. Ca. 70 procent af landets befolkning er praktiserende kristne. Alle små landsbyer har en kirke der bliver fyldt op hver eneste søndag, og ikke desto mindre på juledag. Hver eneste søndag bruges 2-3 timer af kirkegangen (som gerne tager 5 timer) på at hoppe og danse med armene højt i vejret for at prise Gud. Den glæde og taknemmelighed uganderne finder frem hver eneste søndag, kan umuligt være mindre på en juledag, når de priser Gud for julens budskab, nemlig Jesu fødsel. Nogle, afhængigt af forældrenes indkomst får også nyt tøj til at tage på i kirken juledag, fordi dagen er så vigtig. Dette er børnenes eneste julegave og noget de få der har råd til det, ser meget frem til. Andre børn, der kommer fra familier med færre penge, får også nogle gange en lille gave. I Kintu Davids familie får de for eksempel nogle gange en sodavand i julegave. Selvom man måske ikke tænker at det er noget specielt, så stråler børnene af glæde når de snakker om den sodavand de håber på at få til jul.

Fælles morgenbøn

Andagt under kirkegangen onsdag morgen

 

I nogle kirker, som for eksempel Nannyonga Promise’s kirke, har de tradition for at lade alle skrive deres navn på en seddel og putte den i en kurv. Så trækker alle en seddel med en andens navn på, og i al hemmelighed åbner de sedlen for at se hvem deres ”hellige-juleven” er blevet. Så går alle hjem og køber en gave (oftest en bibel) til deres hellige-juleven, som de aflevere juledag. Nannyonga Promise siger at det er så man i sit hjerte kan glæde sig over at give en gave til sin ven, og vide at ens hellige ven tænker på en og køber en gave til en. Det er den eneste gave hun får i julen, og selvom man skulle tro at børnene hernede, ligesom børnene i Danmark, drømmer om store dukkehuse eller legetøjsbiler, så er Nannyonga Promise overlykkelig for den gave (bibel) hun får juledag.

 

Som man kan høre folk i danmark sige: “julen er hjerternes fest” og det er der i hvert fald ingen tvivl om også gælder i Uganda også.