Volontør- beretning: Jule- og graduerings- fest på Kyannanjula

Kære alle, sidste blogindlæg var en smule julet, men nu går det helt amok!

 

I danske folkeskoler slutter skoleåret i juni, eleverne holder sommerferie, og starter op på et nyt klassetrin i august. I Uganda er det anderledes, her følger skoleåret kalenderåret og skolen slutter dermed i slutningen af november og holder juleferie indtil januar. Forrige fredag havde eleverne sidste rigtige skoledag inden ferien. Efter sidste skoledag afholdes en julefest som afslutning – julefesten blev afholdt torsdag d. 30/11.

 

JULEFEST

Julefesten er noget der bliver set MEGET frem til, både af elever, lærere og forældre. Der hører også mange forberedelser med til sådan en julefest. Alle de elever der får lov af deres forældre, til at tage hen på skolen efter sidste skoledag, bruger dagene på at øve en sang eller et skuespil, som de skal fremvise til festen.
Vi brugte forberedelsesdagene på bl.a. at købe kød og sodavand med Robert (direktøren), til festen. Dog brugte vi mest tid på at bage kage til festen. I løbet af tirsdag og onsdag fik vi bagt 2500 danske julesmåkager og en kanelkage. Lærerne var meget spændte på at se hvilke slags kager vi bagte, og forstod ikke rigtig princippet med ’små’kager – det lød som om de ikke anså småkager for at være nær så festligt som “rigtig” kage.
Alle børnene strålede af glæde og der var latter, sang og dans overalt på skolen, mens de forberedte sig til den store julefest.

 

Der er ingen glæde så stor, som forventningens glæde.

 

Endelig blev det torsdag! Kagerne og forberedelserne var 100% klar og NU skulle der være FEST! Men hov, det regnede… Vi havde fået besked på at festen skulle starte “præcis” (eller hvad man nu siger i Afrika) kl. 10 og vi forsøgte at være der nogenlunde til tiden, men kom først omkring kl. 11 fordi det regnede. Det viste sig så at være i rigelig god tid, da festen blev udskudt ca. 4 timer, og først startede omkring kl. 14.
Vi sad og ventede i et klasselokale indtil skolegården så småt fyldtes af eleverne i deres grønne-gule uniformer og deres forældre iført flotte og farvestrålende gomasser (kvindernes nationaldragt) og jakkesæt. Både forældre og elever blev guidet ind i skolens “mainhall”. Mainhallen er en lang bygning som til hverdag er tre klasselokaler, uden vægge imellem, men til fest er den en stor sal med plads til mange. Murstensvæggene er lidt hullede og sandgulvet støver en del, så det skal lige vandes engang imellem for ikke tørre helt ud.

 

Mainhallen var i dag delt op så det første “klasselokale” var scenen og én plastikstolerække (scene = det stykke af sandgulvet der var ledigt). Andet “klasselokale” var til forældrene, som blev placeret på 36 nye borde/bænkesæt, som vi i forrige uge var med Robert ude at købe. I det bagerste “klasselokale” – det længst fra scenen – sad alle eleverne.

Den propfyldte mainhall

Julefestens program skulle have startet kl. 10, men blev som sagt rykket ca 4 timer pga. regn:
1. Primary 1-6 lavede opvisninger (sang, dans og bibeloplæsning)
2. Middagsmad (KØD TIL ALLE!)
3. Top-class graduation
4. Julekager

 

Efter opvisningerne var der middagsmad lavet af Grace og Agnes (ansatte på skolen) i skolens eget “køkken”. Det var selvfølgelig traditionelt ugandisk mad: Matooke (kogt banan), ris, peanutsovs og oksekød på ben, med væde til. Selvom vi ofte har smagt denne mad, og i Danmark ikke ville kategorisere det som fin mad, så er det virkelig fin og lækker mad, især med kød, for fattige landsbyfolk, som dem der går på vores skole. Alle var ivrige efter maden, og spiste hurtigt en enorm portion uden at levne en krumme. Ud over den lækre mad havde vi købt sodavand til festen, da det var vores sidste fest på Kyannanjula. Sodavand er virkelig noget der giver julelys i øjnene, både hos børn og voksne her ude på landet med hos bondefamilierne med de mange børn. Nogle børn ved vi får en sodavand i julegave – som deres eneste julegave. Derfor var de helt oppe at køre over den sodavand de fik udleveret til festen.

Madkø foran de store gryder

 

Ligesom at skoleåret ser anderledes ud her i Uganda, så er skolegangen også opdelt lidt anderledes. De første to klassetrin hedder Baby-class og top-class, og udgør “nursery school” (man starter gerne i baby-class som 3-årig). Herefter kommer Primary 1-6 og til sidst rykker man op i “Secondary school”, hvorefter man kan gå videre til universitets- eller andre uddannelser.

 

Festen var en afslutnings- og julefest for alle elever – en fest alle havde set rigtig meget frem til. Men festen er mest speciel for Top-class, fordi deres graduering blev fejret til samme fest. Det vil sige at Top-class eleverne nu havde færdiggjort “Nurcery school” og rykkede op i Primary 1 til januar. Først blev alle Top-class eleverne stillet op på to rækker, hvor de skulle vise forældrene og lærerne hvad de havde lært i løbet af Top-class. Det kunne enten være at stave til forskellige husdyr eller til ugedagene. En af eleverne kastede op fordi hun var så nervøs. Hun fik det heldigvis hurtigt bedre og brækket blev dækket af lidt tørt sand. Derefter blev de små søde Top-class elever iført kåber i sort og lilla, og kom smilende og grinende dansende ind imens de viftede med små hvide lommetørklæder. På “scenen” blev de på skift stillet op og skulle have taget billeder med en af deres forældre, rektoren og os. Det var ret underligt at vi skulle være med, men det ville de rigtig gerne have. Så nu er vi med på samtlige graduation-billeder.

Lige inden de får deres små fine huer på

Til sidst kom det spændende øjeblik hvor alle skulle smage vores famøse danske julesmåkager, som vi havde bagt i massevis. Her indkøbslisten fra vores julesmåkageindkøb:

 

– 4,8 kg margarine
– 6,3 kg hvedemel
– 4,7 kg sukker
– 400 g kakaopulver
– 500 g flormelis
– 14 æg
– 2 kg havregryn
– Mandler
– En flaske vanilie essens
– 4 appelsiner
– Bagepulver

Afrikanske børn og danske julekager i massevis

Vi præsenterede alle julesmåkagerne: Pebernødder, havregrynskugler, finskbrød, svenske chokoladebrød og vaniliekranse – hvorefter kagerne blev fordelt på tallerkener, som vi og nogle af lærerne gik rundt med og delte ud til både forældre og elever. Først var alle høflige og tilbageholdne: tog kun én pebernød og ét finskbrød hver, men da de først havde fået smag for de søde danske julesmåkager blev der virkelig gået til den! Kvinderne der sad i deres flotte gomasser, greb ud efter småkagerne og tog gerne en håndfuld, mændene i fine jakkesæt proppede den ene julekage i munden efter den anden og de små børn skovlede småkagerne fra tallekenerne og enten dirkete i munden, eller ned i lommerne. Selvom det er en grådighed man aldrig ville finde i Danmark, så var det virkelig vildt at se hvor meget folk satte pris på vores kager – og da kageræsset havde lagt sig og alle forældre, elever og lærere igen sad pænt på deres træbænke, blev der ikke lagt skjul på hvor glade og taknemmelige de var. Utallige forældre og lærer kom hen for at takke os for vores indsats.
Så selvom vores forberedelser med kagebagning havde taget meget tid, så var det det hele værd! At se børnenes glade ansigter og strålende øjne, da de så de mange kager linet op på bordene. At se forældre og elever smage julesmåkager for første gang, og glædes over dem, på en måde man sjældent ville have fundet i Danmark. Glæden var fuldstændig vanvittig, og ligeså stor er vores glæde når vi ser tilbage på den julefest og den glæde vi kunne være med til at give de helt fantastiske børn, som vi har fået lov at følge i hverdagen de sidste tre måneder.

 

 

Mange af forældrene er ikke gode til engelsk og snakkede derfor ikke så meget med os, men én ting de sagde, og sagde mange gange var: “God bless you – God bless you so much!”

 

Det er utroligt, at her blandt mennesker der af og til synes at mangle så meget og derfor med god grund kunne blive bitre over livets tendens til uretfærdighed, slet ikke mister er troen. På mange biler, boder og skilte hernede står: “Uanset hvad og hvornår, så er Jesus svaret på dit spørgsmål!”. Og når man møder dem er man ikke i tvivl om at det er det de lever deres liv efter.

 

Glædelig jul herfra Uganda.