Refleksion: Adventstid og “african time”

Adventstiden er over os. På søndag, er det 1. søndag i advent – og om 4 ugers tid er det jul. Adventstiden er kirkeligt set en renselsestid, en tid hvor man forbereder sig til jul, hvor vi fejrer, at Gud blev menneske. Vi kalder også nogle gange adventstiden for “ventetid”, fordi vi venter på “ham sommer kommer”.

 

Når vi taler om ventetid, så er vi straks tæt på noget vi vesterlændinge ikke bryder os specielt meget om. Vi vil gerne udnytte tiden optimalt, ikke spilde den på unødig venten. Ofte føler vi, at vi har travlt, at der er meget vi skal nå. Så snart vi går i gang med ét, så er tankerne allerede videre til det næste og løber vi så oven i købet ind i ventetid, ja så er det helt skidt.

 

Dem som har været i Afrika ved, at her har man det noget mere afslappet med tiden. Der siges nogen gange noget i retningen af: “You have Watches, we have time” – I har urene, men vi har tiden. Andre gange taler vi som vesterlændinge om “African Time” – forstået som, at man i reglen har god tid i Afrika, ikke forhaster sig. Tingene er mindre velstrukturerede i Afrika, i hvert fald de fleste steder – effektiviteten kan ofte ikke måle sig med det vi kan præstere i Vesten. Til gengæld, så oplever man som regel, at mennesker er tilstede der hvor de er. Ikke mentalt på vej videre til det næste de skal. Og skulle man løbe ind i en times ventetid eller to, så tager man det som det kommer, man kan jo altid tale om hvordan det går med dette og hint, også selv om de mennesker man står iblandt ikke lige er nogen man i forvejen kender – det kan man jo komme til.

 

Når vi på søndag indleder ventetiden, så skulle vi måske overveje, om vi kunne lade en Afrikansk inspireret tilgang til denne tid råde. Øve os i nærvær, der hvor vi er, øve os i at leve langsomt, med tid til fordybelse i vores relationer og i julens budskab.

 

Om vi kan? Tja, det er da et forsøg værd.

Glædelig Advent!