Jambo (hej)

Vi er kommet til et land – til et Tanzania, fyldt med farverige, smilende afrikanere, der siger ”Karibu” (velkommen). De har givet os en rar velkomst i deres land, så vi har haft en god start på vores afrikanske liv. Vi tre volontører er blevet modtaget af trygge arme i Bushime. Først og fremmest af hovedkoordinatoren Josefat, den gamle biskop – Josefats far, sekretæren Ann og vores afrikanske mor, Lena. I hverdagen oplever vi desuden at have fået os et par danske forældre, seniorvolontørerne Bente og Helge. De er en god støtte for sådan nogle små ”ællinger” som os. Alt i alt må man sige, at vi har fået et godt, nyt hjem.

Vi har efterhånden kommet på skolen en uges tid, hvor der er fyldt med 310 skønne børn. Der er børnehaveklasse (Nursery 1 and 2) og Primary 1,2,3,4,5 og – de yngste i børnehaven er ca. 3 år, mens de er ca. 12 år i P6. Første dag sang og dansede børnene for os i klasserne, hvilket de generelt er gode til, fx hvis eleverne lige skal have luftet hovederne et par minutter. Og de griner altid, når vi danser med. Her i starten er vi mest rundt og observere i klasserne for at danne os et overblik over niveau, fag, lærere og elever. Efterhånden er vi dog også begyndt at blande os en smule og især gå rundt og hjælpe eleverne, når de laver opgaver. Det bliver bedre jo mere, vi har været der, fordi vi begynder at huske nogle elever og lærere, og ikke mindst fordi vi lige så stille begynder at få en rolle på skolen.
Bente og Helge er begge lærere, så vi har haft mange gode snakke om skolen og kan nyde godt af deres forståelse, kendskab og ikke mindst deres arbejde på skolen, før vi kom.

De sidste to dage har vi, efter skoletid, været på kostskolen, der ligger lige ved siden af. Her bor 40 piger, der alle har haft fordel af at komme hjemmefra af forskellige familiære årsager. Ved det første møde, så vi stærke piger, der virkelig stod sammen. Når de havde fået fri fra skole kl. 16, gik de i bad, efterfulgt af lidt studying, inden tid til leg. Pigerne gik selvstændigt i gang de forskellige punkter på programmet. Eksempelvis legede de afrikansk ”Alle mine kyllinger kom hjem” og noget, der minder om høvdingebold, men de var også meget begejstrede for at lære nye lege som fx ”Banke Banke Bøf”. Herefter var det tid til aftensmad, studying, bad og i seng.

Pigerne beder morgen og aften, læser et lille stykke fra Biblen og synger sange om Gud. Det var tydeligt at mærke den glæde og tryghed, de fandt heri.
Det er desuden vores generelle opfattelse, at pigerne er meget taknemmelige og glade for at være der. En stor del af æren herfor kan gives til Faith, deres fantastiske og omsorgsfulde mor, der er meget god for dem. Desuden er den ældste pige, Maria, enormt ansvarsfuld og god til at gå forrest. Hun oversætter til engelsk, sætter lege i gang og synger for. Det er sjovt at se, hvordan hun er vokset med ansvaret og samtidig er en helt almindelig teenagepige, der bliver fjalet og griner.
Vi kan mærke, at det vil tage tid at komme ind på pigerne, men det glæder vi os til gennem mange timer på kostskolen.

Naturligvis er det meget nyt at vende sig til – og mange indtryk, der skal bearbejdes. Udover arbejdet er vi jo også nye i Mushemba-huset og Bukoba generelt.

Vores første møde med byen var spændende, og vi lod os hurtigt inspirere af de mange madboder, flot mønstret stof og ikke mindst det afrikanske folk.

I Mushemba-huset står vi selv for mad, så vi har forsøgt at eksperimentere med forskellige vegetarretter og bagt boller til fryseren, så de nemt kan varmes. Vi kan spise frokost på skolen, men vi er ikke så begejstrede for ”Ugali” (stiv, varm masse lavet af tørrede majs) med bønnesovs, der ikke rigtig smager af noget. De spiser bønnesuppe hver dag, hver anden dag med Ugali og hver anden dag med ris. Så desværre er der ikke meget variation eller næring.

Vi bor tæt på Kashura kirke, hvor vi har prøvet at være til kor og til gudstjeneste i weekenden. Vi oplevede en fuld kirke og en meget engageret præst, dans, sang, nadver og prædiken, der i alt varede over 2 timer. Især er vi begejstrede for de forskellige kor, og ser meget frem til at deltage fremover.

Ellers har vi brugt vores fritid på at slappet af i huset, tage til byen og på stranden. Her er der så flot – det er bare ærgerligt, at vi ikke kan bade pga. sneglefeber. Til gengæld besøgte vi Stella Hotel i fredags for at bade i pool, og det må man også sige var lækkert, når vi så ofte har 27 graders varme.

Vi har i øvrigt også fundet nogle klippesten tæt på vores hus med flot udsigt ud over vandet, her nyder vi tænke- og læsetid.

Trods udfordringer ift. engelsk med swahili-accent, mange nye mennesker og et par solbrændte hænder, har vi det godt, og nyder tilværelsen her.

Så leges der ståtrold
Udsigt over Victoriasøen
Søndagsgudstjeneste i Kashura Church

Et stop i Uganda på vej til Bukoba
De store sten, hvor vi slapper af
Frikvarter