Afrika InTouch vil mission – Guds mission

I Afrika InTouch vil vi mission, ikke vores egen, men Guds mission. Vi ønsker at deltage i Guds mission. Gud sender uophørligt sig selv til os. Det ønsker vi at dele med dem vi møder. Det er dét vi mener, når vi siger, at vi vil deltage i Guds mission.

 

”Jamen mission, er det ikke noget med at sende missionærer ud til fjerne egne..?”

Jo, det er bestemt mission, men der kan nogle gange ske den misforståelse, at vi kommer til at tro, at mission for det første er en aktivitet, som en kirke eller en organisation står bag, og for det andet, at mission kun handler om ”det derude – langt fra vores egen andedam”

 

Lidt Historie

Kort fortalt så blev den kristne kirke henover de første århundreder af dens eksistens, særligt efter den blev statsreligion i Romerriget i slutningen af 300-tallet, mere og mere til en institution. Det som startede som en dynamisk bevægelse, små forsamlinger af Jesus-troende, som levede for at dele vidnesbyrdet om Jesu død og opstandelse, blev efterhånden til en mere statisk institution med hierarki, systemer og aktiviteter. Fokus flyttede sig fra frelsen som Guds handling, til frelsen som noget kirken administrerede. Det bevirkede, at opfattelsen af mission flyttede sig fra, at det var hele kirkens kerne at vidne om Guds frelse, til, at det var noget nogle få gjorde i fjerne egne.

 

Genopdagelsen af en gammel pointe – Det er Gud der handler

I nyere missionstænkning ser man tilbage og forsøger at genlæse beretningerne om den første kirke i bl.a. Apostlenes Gerninger. Hovedpointerne her er: 1) Det er Gud som rækker os og giver os del i fællesskabet med ham (frelsen). Det er det, som er hans mission. 2) Det at være kirke er at vidne om det, både med det man gør og siger – der hvor man er (deltagelse i Guds mission).

 

Men, er der ikke tale om teolog-spidsfindige nuancer uden egentlig betydning?

Jo, på en måde kan der være noget om det, for mange kristne kirker er jo opstået på baggrund af, at nogle er rejst ud, måske med forståelsen af mission som en kirkelig aktivitet. Men på den anden side, så har det fornyede fokus på kirkens oprindelige missionssyn vigtige konsekvenser for vores selvforståelse.

  • Mission er kirkens åndedræt – ikke blot en aktivitet blandt aktiviteter. Vidnesbyrdet om Guds virkelighed, må være målet med alt vi som kristne menigheder, organisationer (og mennesker) gør – både i Danmark og på den anden side af kloden.
  • Gud er den handlende – ikke os (eller en organisation). Derfor er missionens succes heller ikke vores ansvar. Vores ansvar er at vidne om det Gud gør.
  • Vi bringer ikke Gud med os – Gud er over alt altid. Uanset om vi tager til Albertslund eller Afrika. er Gud der altid allerede. Det er ikke sådan, at vi bringer noget, som nogle andre har brug for, vi kan blot vidne om det vi har fået. Det minder os om altid at møde mennesker med ydmyghed.
  • Ligeværdighed. Mission handler ikke om at udbrede kultur. Kristendommens udtryk og sprog er forskelligt fra kultur til kultur. Vi er aldrig over (eller under) de mennesker vi møder fra fremmede kulturer. Mennesket er skabt i Guds billede, men indeholder også synd – det som ikke kan forenes med Gud. På samme måde med menneskelige kulturer – de indeholder både godt og ondt. Noget som evangeliet bekræfter og andet som det modsiger. Vi må derfor være ydmyge og møde mennesker ligeværdigt – uanset deres kulturelle baggrund. Vi må ikke forledes til at tænke, at kristendom nødvendigvis handler om at gøre præcis som vi. Kristendommen findes kun i lokale versioner.

Missionsdokument

I Afrika InTouch, har vi forsøgt at uddybe hvad vi mener, når vi taler om mission, i vores missionsdokument. Her gennemgås og uddybes både den teologiske forståelse vores missionssyn hviler på, og der gives bud på, hvordan dette syn omsættes til praksis igennem formidling, fællesskab, projektarbejde, udveksling og engagement. Klik her og læs hele vores missionsdokument.