Afrika InTouch lukker – men vi lader dig ikke i stikken… se mere her!

Afrika InTouch lukker
• men vi drømmer stadig om at gøre en forskel. Gør du også?

På grund af ændringer i tilskud fra Dansk Ungdoms Fællesråd bliver Afrika InTouch desværre nødt til at lukke ned. Men med din hjælp kan visionen leve videre, så børn og unge også fremover bliver sat i bevægelse af Afrika og rørt af Gud.

Endnu vigtigere end nogensinde før

Hvor Afrika InTouch slipper, tager Mission Afrika over. Unge skal stadig have erfaringer med mission, fællesskaber på tværs og med at være en del af Guds globale kirke. Den opgave er måske vigtigere end nogensinde før i en tid, hvor børn vokser op med en strøm af informationer, der ofte er præget af frygt for det fremmede, fake news og ”at have nok i sig selv.”

Mission Afrika ser frem til at byde velkommen til en masse børn og unge, der kan bringe ny energi og kreativitet ind i organisationen. Og i Afrika InTouch glæder vi os over de muligheder, det giver at være i en større organisation og kunne fokusere endnu mere på netværket og frivilligheden – og mindre på drift og administration.

Sæt dit præg på arbejdet

Visionen kan kun blive til noget, hvis du hjælper med at støtte arbejdet. Vi har brug for, at du gør en indsats og aktivt flytter dit medlemskab og eventuelle fastgiveraftaler til Mission Afrika. Det kan let og enkelt gøres via denne formular: missionafrika.dk/bliv-medlem-af-mission-afrika.

Giv en donation her

Via denne formular missionafrika.dk/giv-en-gave/ kan du give en enkeltstående gave eller endnu bedre tegne en fast aftale om støtte til arbejdet. Husk i rullemenuen at vælge projektet ”Mission Afrikas børne- og ungdomsarbejde – projektnummer 50.”
Du kan også støtte børne- og ungdomsarbejdet via Mobilepay: 2488 1340. Mærk betalingen: Projekt 50.

Mange hilsener
Bestyrelsen i Afrika InTouch

ps

Keep In Touch

Vi mister desværre kontakten med dig fremover, men hold kontakt med os ved at blive medlem af Mission Afrika!

 

Det sker

Dit medlemskab stopper, og dine fastgiveraftaler bortfalder, når Afrika InTouch lukker. Alle dine oplysninger slettes; intet videregives.
Ved at oprette et nyt medlemskab og en eventuel fastgiverordning i Mission Afrika støtter du arbejdet med børn og unge og holder fortsat kontakten.

 

 

Keep In Touch

Afrika InTouch og Mission Afrika inviterer til en komsammen i Aarhus!

Se mere her: https://www.facebook.com/events/157281028290089/